Forfatterhjælp

Professionel hjælp til både fiktions- og fagbogsforfattere

Rune Stefansson tilbyder – mod betaling – at hjælpe dig, hvis du vil i gang med en bog. Eller hvis du allerede er gået i gang. Eller hvis du har et færdigt manuskript, som du gerne vil have feedback på.

Det gælder altså, både hvis du er grøn forfatterspire, eller hvis du er en rutineret skribent, der måske har kastet dig over en ny genre.

Der kan både være tale om krimi eller øvrig fiktion (noveller, romaner m.m.) eller non-fiktion, altså faglitteratur. Eller det kan være, at du vil skrive en (selv)biografi. I vore dage udgiver rigtig mange skribenter selv deres bøger, men kan det bedre betale sig at få din bog udgivet på et etableret forlag – og i givet fald hvilket? Rune Stefansson vil også vejlede dig i denne proces.

 

In English: Rune Stefansson offers author help – professional advice to people who want to publish their first book, fictional or fact-based. Learn more in Stefansson’s blogpost for Here We Are Global: Killing Your Darlings.

Rune Stefansson i gang med at tilrette krimien Korsborg (privat foto, 2019).
Rune Stefansson på Krimimesse i Horsens (privat foto, 2014).

Rune Stefanssons baggrund

Rune Stefansson er forfatter og freelancejournalist. Han er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med tilvalg i retorik og har allerede i studieårene fungeret som boganmelder. Som færdiguddannet har han i et år været ansat som underviser i kreativ skrivning på Vestjyllands Højskole, og igennem 12 år arbejdede han med kommunikation i Danmarks Statistik, hvor han bl.a. har vejledt fagbogsforfattere og redigeret deres tekster.

Rune Stefansson har også vejledt skønlitterære forfattere og redigeret deres værker. Kontakt ham, hvis du ønsker referencer – og hvis I skal tale om dine behov og om betaling for et eventuelt professionelt samarbejde.

Korrektur, ghostwriting og kommunikation

Korrekturlæsning, ghostwriting og hjælp til pr og kommunikationsopgaver tilbydes også.

I tvivl? Tøv ikke med at henvende dig. Du behøver ikke skrive et forkromet oplæg. Begynd med en kort mail. Rune Stefansson er altid nysgerig og vil elske at høre fra dig – også selv om det ikke skulle ende med konkret professionel forfatterhjælp i denne omgang.

Rune Stefansson løser også en lang række kommunikationsopgaver. Som forfatter og freelancejournalist er han velbevandret i arbejdet med tekst i diverse medier og genrer – fra pressemeddelelser til infografik og fra hjemmesidetekst til nyhedsartikler. Det kan også nævnes, at han faktisk er lidt af en ekspert i at formidle taltunge tekster.

Se forfatterens syv gode råd om kommunikation med tal.

Stefansson på forfatterophold på Hald Hovedgaard (selfie, 2019).
Rune Stefansson under redigeringsarbejdet med Den sidste olie – Marcelo Krankl-krimi nr. 3 (privat foto, 2015).
Scroll til toppen