Corona-novelle fra Bilbao

På opfordring af Byens Forlag har Rune Stefansson skrevet en højdramatisk novelle om corona-tiden, som han har oplevet den i sin hjemby, Bilbao.

Novellen hedder “Dråben” og handler om en mandlig forfatter, der under udgangsforbuddet i Spanien planlægger at slå sin underbo ihjel.

Novellen indgår i antologien “Hvor du er”, og udgivelsesdatoen er 11. maj 2020 – den dag, hvor Danmark “genåbner” (fase 2). I alt ni danske forfattere har bidraget til samlingen, der har fået stor medieopmærksomhed.

I forlængelse af hver af de ni noveller bringes der et interview med forfatteren. Udviklingen går hurtigt, så det er værd at bemærke, at interviewet er foretaget 12. april 2020.

 

Interview med Rune Stefansson

Hvilket øjeblik husker du mest tydeligt fra krisen?

Novellen er baseret på min konkrete virkelighed i Bilbao i Nordspanien. Jeg bryder mig bestemt ikke om min underbo, for han rummer rigtig mange af de træk, som jeg har beskrevet i novellen.

Så det, jeg husker tydeligst, er hans råb, da min treårige søn, Jon, får sjasket lidt vand ned på hans altan, og da manden derefter stikker hovedet ud af sit stuevindue, som sidder til venstre for altanerne. Dermed fik vi pludselig øjenkontakt, og han kunne fortsætte sin tilsvining.

Jeg kan godt selv blive vred, men hans vrede over nogle få dråber sæbevand på de yderste fliser af hans altan er simpelt hen skræmmende. Både stemmen, skældsordene og ansigtsmimikken. Hvordan kan man opføre sig sådan? Og tror han seriøst, at det gavner ham selv at kommunikere så primitivt med sine omgivelser?

Han har vitterligt formået over for min hustru at kalde os idioter, nogenlunde som det er beskrevet i min novelle. Der fik han så også en belæring af mig bagefter. I lang tid troede jeg, at den havde lukket munden på ham. Men det var desværre kun indtil coronakrisen.

 

Hvordan er din nye hverdag blevet?

Meget mere struktureret end ellers. Janire og jeg kører toholdsskift. Vi arbejder og passer vores søn på skift, laver god mad og hygger mest muligt.

I begyndelsen af undtagelsestilstanden cyklede jeg til mit kontorfællesskab hver eftermiddag. Det er en helt særlig tilstand at trampe sig igennem en så stille by, smukt og uvirkeligt på én gang.

Byen er så stille, fuglene kvidrer, politiet patruljerer, busserne kører tomme rundt. Turen i supermarkedet er pludselig et højdepunkt, og som så mange andre går jeg måske lidt oftere på indkøb, end det er tilrådeligt.

Det er ikke helt let at finde ud af reglerne, og jeg er blevet stoppet seks gange af politiet under undtagelsestilstanden. En af gangene blev jeg truet med en bøde på 600 euro, fordi jeg havde taget min søn med til grønthandleren. På det tidspunkt var jeg ikke klar over, at det var forbudt – medmindre man er eneforsørger.

I modsætning til de fleste andre lande i Europa har myndighederne i Spanien forbudt os at løbe eller gå en lille tur. Jeg fatter det ikke. Det må være skidt for folkesundheden. Det er ikke godt for nogen at være spærret inde. Det lyder da også af og til, som om det slider på parforholdene i nabolaget. Og så er det altså bedre at lade det gå ud over underboen. Eller overboen.

 

Hvilken betydning har krisen haft for dig personligt?

Jeg har lært en masse om struktur. Struktur i familielivet. Og så er jeg kommet så tæt på Jon som
aldrig før. Det er supersmukt, vi tumler, leger med lego, spiller bold, pudser vinduer, vasker altangulv, fortæller historier, læser bøger, går i bad sammen, danser, hopper, synger, råber og skriger. Han deltager en lille smule i madlavningen, og man finder i det hele taget på mange nye ting i sådan en periode – får også ryddet op og smidt væk, hvilket jo tit er tiltrængt.

Vores søn virker mere lykkelig end nogensinde. Det er sådan et på mange måder smukt basisliv, vi har, mor, far og barn. Vi er mest muligt på altanen, og Jon lader faktisk ikke til at savne at komme ud eller at se andre mennesker. Det er en kæmpe lettelse midt i denne husarrest, som jeg kalder det.

På et helt andet plan har krisen den betydning for os, at kursen på vores investeringsforeningsbeviser er faldet en del, og vores planer om at købe en lejlighed er foreløbig sat på hold. Men nu må vi se, formentlig bliver krisen i Spanien dyb med masser af konkurser og arbejdsløshed, og så kan det jo ende med, at boligpriserne falder mere end aktiemarkedet. Måske får vi alligevel snart en ny underbo.

Læs mere om Rune Stefanssons noveller.

Læs også to interview med Rune Stefansson i Dagbladet Roskilde, foråret 2020: 

Kunsten at begå mord under et udgangsforbud, 15. april (ovenfor, om novellen)

–  Leg med søn gav forfatter tårer i øjnene efter corona-indespærring, 6. maj (om genåbningen).

 

Se eller gense også Rune Stefanssons bidrag til indslag i TV2 Nyhederne, 2. april 2020:

Scroll til toppen